Fortuna forstærker sig

Fortuna Hjørring har hentet to forstærkninger inden det gør løs i forårssæsonen. Foto: Arkiv

To amerikanere skal hjælpe Hjørringklubben i jagten på DM-guld.

Inden transfervinduet lukkede, fik Fortuna Hjørring papir på to amerikanske spillere, der kommer til klubben fra den amerikanske WPS-klub Magic Jack i Florida.

Første nye kvinde i Hjørringklubben er den 26-årige målmand Jill Joyden, som skal supplere Fortunas landsholdskeeper, Heidi Johansen.

Derudover skal også 28-årige Lydia Vandenbergh trække i den grønne Fortuna-trøje. Hun er en venstrebenet back eller kantspiller og betegnes som teknisk stærk.

Fortuna overvintrer på 3F Ligaens andenplads, tre point efter førerholdet Brøndby og et enkelt point foran Skovbakken.