Fortuna henter tvillinger i Vejle

Tvillingerne Karen og Sara Holmgård skal fra den kommende sæson spille hos vicemestrene i Hjørring.

Selvom de kun er 18 år gamle, er det et par rutinerede 3F Liga-spillere Fortuna Hjørring har erhvervet sig i Karen og Sara Holmgaard.

De unge spillere er tvillinger, og skal fra den kommende sæson indgå på Fortuna Hjørrings 3F Liga-hold, hvor de vil indtage pladser på henholdsvis midtbanen og forsvaret.

De unge spillere er hentet til Hjørring fra Vejle, hvorfra de begge har flere end 75 ligakampe på CV'et. Derudover har de stor erfaring fra forskellige ungdomslandshold.

- Sara og Karen Holmegaard er spillere, der begge besidder de egenskaber, vi leder efter i Fortuna. Det er to spillere med den rette indstilling, siger cheftræner Brian Sørensen og fortsætter:

- Vi har haft dem til prøvetræning, og her viste de det, vi også har set dem præstere i kampe. Der potentiale i dem, og jeg er ret sikre på, at vi kan tage dem op til næste trin på deres fodboldkarriere. Jeg er glad for, at de har valgt at tage udfordringen, og jeg er sikker på at de bliver et godt bekendtskab i Fortuna.

Fortuna Hjørring skriver i en pressemeddelelse, at de unge nyindkøb vil få Jeanelle Cordia og og brasilianske Tamires som lærermestre.


Seneste nyt

fra Nordjylland