Fortuna Hjørring pokalmestre

Kvinderne fra Fortuna Hjørring slog SønderjyskE med 4-0 i Parken. <b>SE MERE OM KAMPEN PÅ TV2/NORD KL. 19.30</b>

Kvinderne fra Fortuna Hjørring præsenterede overlegen stil, da de i dag gjorde sig til Pokalmestre ved at slå Sønderjyske med 4-0 i Parken.

Fortuna Hjørring satte sig på kampen fra første fløjt, og dominansen forplantede sig i nettet efter 26 minutters spil: Marie Herping bragte Hjørring-holdet foran med 1-0.

Anden halvleg bød på hele tre scoringer, og halvlegen var knapt fløjtet igang før rutinerede Mariann Gajhede plantede kuglen mellem stængerne. Indskiftede Lise Munk scorede til 3-0, mens Janne Madsen sørgede for 4-0 og dermed efterlod et aldeles udspillet SønderjyskE-hold i Parken.

Eneste minus for Fortuna var skadesstatistikken. Både Maria Herping og Kristine Pedersen måtte udgå med skader, og sidstnævnte måtte køres på skadesstuen med en flænge i knæet.


Seneste nyt

fra Nordjylland