Fortuna Hjørring protesterer over Brøndby-spiller

Foto: Arkiv

Fortuna Hjørring protesterer over at Brøndby-spiller ikke var opført på Brøndbys holdkort og håber at kampen taberdømmes.

Det var Brøndby-spiller nr. 13 der ikke var opført på Brøndbys Holdkort ved pokalsemifinalen i torsdags og derfor har Fortuna Hjørring nu nedlagt protest til Fodboldens Diciplinærinstans.

Og ikke nok med det. Ifølge Fortuna Hjørring har spilleren også overtrådt Fodboldlovens §12 ved at rive en Fortuna-spiller i håret.

Det blev ikke påtalt af dommeren under kampen, da han tilsyneladende ikke stod rigtigt på banen til at kunne se hændelsen. Og derfor mener Fortuna Hjørring, det må være op til DBU at vurdere, hvorvidt der skal uddeles en karantænedom eller ej.

Flere nyheder fra TV2 Nord