Fortuna Hjørring styrer mod guldet

Fortuna Hjørring er stadig uden pointtab i kvindernes 3F Liga i fodbold efter 13 spillerunder.

Søndag eftermiddag vandt Fortuna Hjørring topkampen på udebane over Skovbakken med 2-0.

Janne Madsen scorede for vendelboerne i 1. halvleg, og Lise Munk slog sejren fast i 2. halvleg.

Fortuna Hjørring er syv point foran nummer to Brøndby, som med Skovbakkens nederlag rykkede forbi Århus-holdet.


Seneste nyt

fra Nordjylland