TV2 Nord

KV17 LIVE - Følg valget i din kommune

Fortunas Florentina Olar kåret som 3F-ligaens bedste spiller

Fortuna Hjørrings Florentina Olar blev mandag aften kåret som årets spiller i 3F Ligaen ved Dansk Fodbold Award. Den tidligere Fortuna-spiller Nadia Nadim blev kåret som årets kvindelige spiller. Foto: Henning Bagger, Scanpix

Fortuna Hjørring har, når de løber på banen mod Manchester City på torsdag, en chance for at gå videre. Men det bliver svært, vurderer TV2 Nords sportsekspert.

Der er lagt op til en kamp i verdensklasse når Fortuna Hjørring torsdag møder Manchester City i den første af to kvartfinalekampe i kvindernes Champions League.

Det bliver Danmarks bedste mod verdens bedste - helt bogstaveligt. Fortunas brasilianske Florentina Olar blev nemlig, mandag aften, kåret som 3F-ligaens bedste spiller ved Dansk Fodbold Award. Omvendt er Manchester Citys amerikanske spiller Carli Lloyd af FIFA blevet køret som verdens bedste i januar. Og det var anden gang.

Carli Lloyd er fast inventar på det amerikanske landshold, og er altså Manchester Citys absolutte stjerne. Torsdag besøger hun og resten af holdet Hjørring. Foto: "Mitchell Leff, Scanpix"

På forhånd står det klart, at det engelske storhold er favoritter, men ifølge TV2 Nords sportsekspert Hans Peter Rytter skal man ikke afskrive Fortuna Hjørring - de har en chance for at besejre mægtige Manchester.

- 0-0 i kampen på torsdag (i Hjørring red.), så har de et rigtigt fornuftigt udgangspunkt til udekampen, lyder det fra Rytter, der fortsætter.

- De skal forhindre, at der bliver scoret mål mod dem på hjemmebane, og det kan blive rigtig svært. Når de andre stiller op med blandt andet Carli Lloyd, der er et kæmpe navn i kvindefodbold, er man ved at komme op i en elite og en klasse hvor de andre kampe er Barcelona, Bayern München, Paris Saint Germain.

- Det er klubber, der er blandt verdens bedste på herresiden, som opruster på kvindesiden også. Og så kommer der også nogle andre penge i det. 

Se hele indslaget med Hans Peter Rytters analyse af Fortuna Hjørrings chancer her, og hør også cheftræner Brian Sørensens forventninger til den spændende kamp.

02:04 Luk video

'Rytter og eliten' er et fast indslag i TV2 Nords sportsprogram Puls, som du kan se lige HER

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord