Fortuna på guldkurs

 Fortuna på guldkurs

Fortuna Hjørring hev med nød og næppe en spinkel 2-1 sejr hjem i forårets første kamp. Sejren blev ekstra vigtig. Mestrene fra Brøndby floppede nemlig og tabte sensationelt til Vejle.

Fortuna Hjørring overtog førstepladsen i kvindernes bedste fodboldrække med en 2-1 sejr over Skovbakken.

Spillet var der ikke meget guldglans over, selv om Fortuna nu er nummer 1. Det kneb nemlig gevaldig for de grønne fra Hjørring at finde rytmen, og sejrsmålet faldt først i dommerens overtid. Matchvinder blev Johanna Rasmussen.

Chichi Igbo scorede Fortunas første mål efter 27 minutters spil. Skovbakken udlignede, men Rasmussen ville det anderledes.

Brøndbys normale suveræne tophold snublede, og holdet tabte sensationelt 2-1 til Vejle.


Seneste nyt

fra Nordjylland