Fortuna sejrede til sidst

Kampen blev ikke så let som forventet, men det lykkedes alligevel kvinderne fra Fortuna Hjørring at slå Young Boys fra Schweiz i Champoins League.

Fortuna Hjørring vandt onsdag aften 2-1 over Young Boys fra Schweiz og spillede sig dermed i ottendedelsfinalerne i Champions league. Men sejren kom ikke så let som ventet.

Fortuna Hjørring vandt ellers sidste kamp 3-0 over Young Boys i Bern, men kampen onsdag aften viste sig ikke lige så let at vinde. En halv time inde i kampen bragte Young Boys sig foran, og Fortuna Hjørring brændte flere chancer.

Det var lige ved at blive til et nederlag, men Fortuna Hjørring udlignede i de sidste fem minutter af kampen til 1-1. Det blev to minutter efter gjort til en sejr, da Kristine Pedersen scorede for Fortuna Hjørring og kampen endte 2-1.

Samlet bliver det til en sejr på 5-1.

[size=2]Hjørring skal spille ottendedelsfinale mod Champions League- favoritterne, Göteborgs FC den 2. november.

[/size]


Seneste nyt

fra Nordjylland