Fortuna skovlede en enkelt ind

Foto: Rasmus Wilhardt

Fortuna Hjørring vandt i dag den næstsidste kamp i grundspillet mod BHS. 1-0 sejren blev sikret med et kludremål efter et hjørnespark.

Janelle Cordia blev matchvinder for Fortuna Hjørring med 20 minutter tilbage af dagens hjemmekamp.

Målet faldt efter et hjørnespark og var vel ret beset et kludremål. Men det var spillerne bedøvende ligeglade med.

Inden da havde hjemmeholdet brændt et hav af chancer i en kamp, som topholdet Fortuna dominerede. Flere gange reddede stolpen for udeholdet fra BHS, og især angrebsprofilen Nadia Nadim manglede skarphed foran mål.

Men den amerikanske midtbanespiller sørgede altså for forløsningen og de tre point, som cementerer Hjørrings førsteplads inden den sidste kamp i grundspillet. Her møder Fortuna guldrivalerne fra Brøndby IF.

Flere nyheder fra TV2 Nord