Fortuna slutter i Brøndby

Fortuna Hjørring slutter mandag klokken 13 grundspillet i damefodbold på udebane mod Brøndby i en kamp, der handler om at få det bedst mulige udgangspunkt i slutspillet.

De to tophold Fortuna og Brøndby mødes på Brøndby Stadion mandag i en match, som er bestemmende for, hvilket udgangspunkt holdene får i det altafgørende slutspil.

Fortuna Hjørring, der er de regerende mestre, har vundet grundspillet, men det garanterer ikke, at klubben igen vinder mesterskabet.

Regler for slutspillet er sådan, at hver klub medtager halvdelen af de points, de har optjent i grundspillet (ved ulige antal forhøjes pointtallet). Så selv om Fortuna med 17 sejre i 17 kampe fører 3F Ligaen suverænt, kan føringen hurtigt blive ubehageligt snæver. Det skriver Fortuna Hjørring på klubbens hjemmeside.

Slutspillet indledes søndag den 1. maj.


Seneste nyt

fra Nordjylland