Fortuna-stjerne fyret

Tidligere Fortuna Hjørring-stjerne røg i slagsmål med værelses-kammerat og blev fyret i australsk fodbold.

Det oplyser Nordjyske Medier. Lisa-Marie Woods, som i denne sæson er topscorer for Fortuna Hjørring, er blevet sparket på gaden af sin nye australske klub Perth Glory.

Den stærke nordmand spillede i Fortuna Hjørring til midten af november, hvor hun var en af de bærende kræfter.

En drøm om et eventyr fik dog Lisa-Marie Woods til at drage down under. Men det blev ingen succes, for efter blot tre uger gav Perth Glory spilleren en fyreseddel efter at hun havde været oppe at slås med sin roommate Emma Kete. 

Til aftenposten.no siger hun:

- Det er sandt. Vi kom op at toppes. Piger kan af og til komme til at overdramatisere tingene, måske især når man er slidt af træninger og kampe.

Woods mener ikke selv, at opgøret med veninden var alvorligt, men klubben er altså af en anden mening.


Seneste nyt

fra Nordjylland