Fortuna tager sikker slutspilssejr

Fortuna Hjørring kom på vinderkurs i slutspillets anden kamp, ude mod BSF.

Mandag var Fortuna Hjørring på besøg hos Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF) i den anden kamp i slutspillet.

Nordjyderne tabte overraskende den første slutspilskamp til OB og er dermed presset til at vinde resten af kampene, medmindre forfølgerne fra Brøndby dummer sig undervejs.

Og Fortuna fik en sikker sejr i mandagskampen. Det blev til 4-0 ude over BSF.

I første halvleg scorede Nadia Nadim to gange, og efter pausen fandt Sofie Junge og Sine Hovesen vej til netmaskerne, og slog den sikre sejr fast i en noget ensidig forestilling.

Samtidig vandt Brøndby hele 6-1 over Skovbakken, og er dermed fortsat kun et enkelt point efter Fortuna Hjørring.


Seneste nyt

fra Nordjylland