Fortuna vinder grundspillet med 5-0 sejr over Vejle

VB Vejle fik alvorlige klø af Fortuna Hjørring, der er klar til slutspillet som nummer et i ligaen.

I starten af april går slutspillet i kvindernes bedste fodboldliga i gang. Og Fortuna Hjørring viste i dag med en sikker 5-0-sejr over VB Vejle, at de har alvorlige planer om at vinde guld. 

Med sejren placerer Fortuna sig nemlig øverst i tabellen, inden pointene bliver nulstillet for de hold, der er med i slutspillet. 

Holdet var så sikker i dagens kamp, at der både blev plads til at prøve flere nye spillere og give pause til de etablerede på holdet. I overlegen stil lykkedes det at holde Vejle-spillerne fra at skabe nogle chancer overhovedet.

Kampen i tal:
22. minut: 1-0 Sarah Dyrehauge på hovestød efter indlæg fra højre side
34. minut: 2-0 Florentina Olar efter fornemt indlæg fra Frederikke Thøgersen.
58. min: 3-0 Nora Heroum præcis placering fra tæt hold
62. min: 4-0 Sara Dyrehauge på hovedstød
89. min: 5-0 Luna Gewitz på fornem afslutning

Fortunas startopstilling: 40. Cecilie Breil Kramer 2. Tuija Hyyrynen 3. Tamires Di Britto 4. Nevana Damjanowich 7. Line S. Jensen 10. Nora Heroum 11. Fiorentina Olar 18. Sarah Dyrehauge 21. Amalie Vangsgaard 22. Frederikke Thøgersen 23. Luna Gewitz

Der var 163 tilskuere til kampen. 


Seneste nyt

fra Nordjylland