Forum for nye idéer

Endnu en Solution Camp i Nordjylland

Studerende fra hele landet skal skabe nye idéer og udvikle koncepter til danske virksomheder. Det sker 5.-7. oktober i Nørresundby Idrætscenter.

Det hedder Solution Camp 2007 med iværksætterakademiet IDEA Nord som arrangør. Og det samler 55 studerende fra vidt forskellige studieretninger på uddannelsesinstitutioner i hele landet.

Formålet er at give de studerende erfaring med kreative og innovative processer i tværfaglige grupper og herved udvikle deres kreative og innovative kompetencer.

- Reaktionerne fra de studerende, der var med ved sidste års Solution Camp, var blandt andet, at de aldrig havde oplevet noget så intenst og udviklende, fortæller Lotte Pedersen fra IDEA Nord

Det er tredie gang der arrangeres Solution Camp.


Seneste nyt

fra Nordjylland