Forurenet jord skal forstærke et fem kilometer langt dige ved Nørrekær Enge.

Flere nordjyske landmænd er forarget. For det strider direkte imod det krav om miljøhensyn, som landmænd ifølge den omstridte randzonelov skal overholde, nemlig det at der skal være mindst 10 meters afstand til alle vandløb

- Det lyder mærkeligt i mine ører, at kommunen så nemt godkender brug af forurenet jord, når vi landmænd hele tiden pålægges alle mulige restriktioner, siger landmand Willy Christensen fra Hellinggaard ved Nørager.

Borgmester i Vesthimmerland Kommune har forståelse for landmændenes frustration med maner til ro.

- Man kan kalde det olie og tjære, men meget af det neutraliseres og bindes ikke fast i jordvolden. Så der sker altså ikke en udvaskning i Limfjorden, forklarer Knud Kristensen.

Det er overskudsjord fra lokale byggeprojekter, der bruges på diget. Alt sammen for at undgå oversvømmelser ud på markerne. Muligheden for at bruge forurenet jord har kommunen fået, efter at DGE Miljø og Ingeniørfirma har lavet forskellige beregninger.

- Jorden indeholder immobile stoffer, som ikke løber ud i fjorden, det kan vi garanterer. Så derfor er kommunen gået videre med det. Og vi har allerede fået henvendelser fra byggeentreprenører, der gerne vil have deres forurenet jord her, lyder det fra direktør i DGE Miljø og Ingeniørfirma Sven Ulrich Bertelsen.

Men landmændene tvivler på, hvor valid undersøgelsen den er:

- Kommunen er en af de store bygherrer i kommunen og har en økonomisk interesse i at kunne placere overskydende jord her i diget, siger landmand Willy Christensen.

Knud Kristensen understreger, at DGE Miljø og Ingeniørfirma mindst en gang om året vil kontrollere området med vandanalyser.