Forvirret nattegæst: Jamen, er det ikke her, jeg bor ?

Foto: Torben Lykke Larsen (Arkiv)

Et par fra Aalborg fik sig lidt af en overraskelse, da en mand pludselig stod uden for døren og bankede på og ville ind.

Et par, der bor i en lejlighed i Hesseløgade i Aalborg, blen en anelse utrygge, da en mand natten til torsdag stod og bankede på deres dør, fordi han gerne ville ind i lejligheden. 

Parret kendte ikke manden, og var derfor ret påpasselige med at lukke ham ind. De fik ham ned på gaden igen, hvor han derefter gik ind i en anden opgang tæt på.

Parret ringede til politiet, fordi det var bange for, hvad han kunne finde på.

En patrulje blev kaldt til adressen. Manden kunne ikke finde hjem, fortalte han, men det lykkedes politiet at finde ud af, hvor manden bor - og det altså ikke i lejligheden i Hesseløgade. Patruljen kørte den forvirrede mand hjem til sin korrekte adresse - og så røg han i seng. 

Også i Fjerritslev måtte politiet tage sig af en mand, der ikke helt var, hvor han skulle være.

Han havde indlogeret sig som gæst på et hotel i Slettestrand.  Gæsten havde meget bevidst valgt at indlogere sig på hotellet, og det var selvom, at han ingen mulighed havde for at betale regningen for værelset. Og så kom politiet på sagen og smed gæsten ud.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord