Fra Aalborg til "hemmelig" solkyst

Foto: Henriette Maj Pedersen

Bravo Tours udvider deres rejseprogram fra Aalborg

Aalborg Lufthavn har måned efter måned i efterhånden lang tid præsenteret den ene passagerrekord efter den anden, og nu er udvidelserne i destinationsportoføljen også blevet udvidet.

Senest har SAS annonceret at de vil flyve fra Aalborg til Split i Kroatien og Nice i Sydfrankrig. Også Air Greenland har lovet nordjyderne fly direkte fra Aalborg til Grønland og i dag har charterselskabet Bravo Tours annonceret, at de fra sommeren næste år kommer op på otte destinationer fra Aalborg.

Selskabet har i forvejen tre destinationer i Tyrkiet og fire græske øer på programmet, og fra næste sommer vil nordjyderene og resten af Danmark også kunne rejse til den "hemmelige" solkyst Costa de Ameria.

- Costa de Ameria var i mange år spaniernes private ferieområde. En velbevaret hemmelighed, som vi opdagede for et års tid siden, siger administrerende direktør i Bravo Tours Peder Hornshøj.

Selskabet beskriver Costa de Amerias rige gastronomi og de 217 kilometer kyststrækning, der er solbeskinnet 325 dage om året. Bravo Tours første fly mod Costa de Ameria letter fra Aalborg 16. maj, og selskabet forventer at 6500 danskere vil blive sendt til regionen i 2014.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord