Fra FC Hjørring til Vendsyssel FF

Lørdag besluttede DBU, at godkende FC Hjørrings anmodning om fra sæsonen 2013/2014 at optræde under navnet Vendsyssel FF. Vendsyssel FF står for Vendsyssel Forenede Fodboldklubber.

FC Hjørring har i foråret 2013 arbejdet sammen med FfI fra Frederikshavn om at lave et bredere samarbejde i Vendsyssel til gavn for både elite og bredde.

- Vi vil gerne have et hold på seniorsiden, som er en fast bestanddel af toppen af dansk fodbold og ligeledes spiller en stor og væsentlig rolle på ungdomssiden. Første skridt er vores navneskift samt at dele både træning og træningskampe ud i hele Vendsyssel, siger sportschef Jacob Krüger i en pressemeddelelse.

I løbet af efteråret vil FfI og FC Hjørring tage næste skridt og arbejde hen mod fra 1. januar næste år at præsentere et mere formaliseret samarbejde både på senior- og ungdomsside.


Seneste nyt

fra Nordjylland