Fra fem til to skoler i Rebild

Foto: Kim Christiansen (Arkiv)

Rebild byråd har vedtaget ny skolestruktur. Hellum Skole nedlægges, og både Blenstrup og Møllehusenes Skole samt Haverslev og Ravnkilde Skole, lægges sammen.

Rebild Byråd vedtog en ny skolestruktur på sit møde torsdag aften.

Resultatet er at kommunen nedlægger Hellum Skole, og at de fire skoler Blenstrup, Møllehusenes Skole, Haverslev og Ravnkilde Skole lægges sammen til to skoler.
Hellum Skole har 90 elever.

Afstemningen i byrådet viste 14 medlemmer for og 11 imod.
SF, Oplandslisten og Dansk Folkeparti stemte imod, ligesom tre fra Venstre og to fra Socialdemokraterne.

Omkring 50 borgere var mødt op til byrådsmødet.

Den nye struktur sker med virkning fra august 2012.

Flere nyheder fra TV2 Nord