Fra Stenbroen til Vesterhavet

Nogle københavnere tager på trods af fordomme springet over Storebælt. Helt ud til Vesterhavet.

Vand, frisk luft og natur. Det var dét, der trak i Malene Koch og Victor Mattsson, da de skulle finde et nyt sted at bo.

De er begge to født og opvokset i København, men blev trætte af storbylarmen. Derfor besluttede de for flere år siden at flytte fra byen. De skulle bare lige finde ud af, hvor de skulle flytte hen.

Parret fik øjnene op for Klitmøller under en radioudsendelse og efter et besøg i Cold Hawaii, var de solgt, og der var ikke længere nogen tvivl.

- Naturen heroppe kan så meget, som København bare ikke kan, siger Victor Mattsson. 

Men beslutningen undrede familien.

- Jamen, der er så stille, hvad vil I lave og I kommer til at kede jer. Over hovedet ikke, siger Malene Koch.

Nu har de boet Klitmøller i ni måneder og trods skepsis fra familien har de ikke oplevet skepsis fra nordjyderne.

- Jeg er blevet super godt modtaget. Folk har været venlige og i mødekommende, siger Victor Mattsson og Malene Koch supplerer ham:

- De er meget imødekommende og det er en del af det, vi er faldet for, siger hun.


Seneste nyt

fra Nordjylland