Fragtskib sejler til Ålbæk trods flænge

Fragtskibet Cleantec er nu på vej til Ålbæk Bugt. Det sejler selv, på trods af en syv meter lang flænge i skibet.

Skibets kaptajn har vurderet, at skibet godt kan sejle til Ålbæk selv. Cleantec kolliderede med fragtskibet Frisia Rotterdam klokken halv seks omkring 20 sømil ud for Hirtshals.

Flængen blev lavet på skibets venstre side. Her er der åbent ind til lastrummet, som står under vand. Desuden siver der også vand ind i det næste lastrum.

Cleantec eskorteres af redningsbådene Lars Kruse og Margrethe Gaardbo fra henholdsvis Skagen og Hirthals, samt af fiskeriinspektionsfartøjet Vestkysten.

Skibets 24 bestæningsmedlemmer er stadig på skibet og Cleantec forventes at ankre i Ålbæk Bugt senere i aften.

Flere nyheder fra TV2 Nord