TV2 Nord

To fragtskibe stødt sammen i Skagerrak

Foto: TV2/Nord

Ingen mennesker kom noget til, da to fragtskibe kolliderede i farvandet nord for Skagen.  

To fragtskibe er stødt sammen i Skagerrak cirka 15 kilometer nord for Skagen.

Ingen mennesker er kommet noget til, og der er heller ikke observeret noget olieudslip, fortæller vagthavende officer hos Søværnets Operative Kommando.

Uheldet skete kort efter midnat natten til onsdag. Det ene af skibene, det Panama-indregistrerede MSC Eyra fik kun nogle skrammer og fik lov til at fortsætte sejladsen, oplyser SOK.

Det andet skib, Baltiysky-109, som er indregistreret i Domenica, fik nogle skader over vandlinjen og er foreløbig lagt for anker i Ålbæk Bugt.

Søfartsstyrelsen er sat på sagen med henblik på, om der eventuelt skal holdes et søforhør.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord