Frarøvet hash og penge

Foto: TV2/Nord

En 46-årig mand anmeldte søndag, at han havde været udsat for hjemmerøveri i sin lejlighed på Umanakvej i Aalborg. Han var blevet frarøvet ca. 10 gram hash samt et mindre kontantbeløb.

Han blev opsøgt af røveren, der under trusler med kniv fik udleveret hashen, fremgår det af politiets døgnrapport.

Politiets efterforskning førte til en adresse i nærheden, hvor man anholdte en 18-årig mand. Han erkender at have været i lejligheden, men nægter, ifølge politiet, røveriet.

Ved ransagning af den 18-åriges bopæl fandt politiet de 10 gram hash samt et oversavet jagtgevær og en totensläger.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord