Frederikshavn boligforening vil sænke energiforbruget

En massiv indsats skal gøre bygninger i Frederikshavn boligforening mere tidsvarende, når det gælder energiforbrug og indeklima.

Visionen er at forene renovering med god bæredygtig samarbejde. Det er almennyttige boligbyggerier fra 1960'erne og 1970'erne, der især skal igennem den bæredygtige renovering. Det er blandt andet rammevilkårene for bygherren, der skal ændres. Det skal simpelthen gøres nemmere at sætte en renovering i gang.

Det er et bredt parnterskab kaldet REBUS, der står bag projektet. Det er blandt andet de to virksomeder NCC og Saint Gobain. Sektionsdirektør i NCC har været med fra begyndelsen, og han er sikker på, at partnerskabet kan gøre en forskel.

- I byggebranchen har der ikke været stor tradition for innovation. Med støtte fra Innovationsfonden vil vi sammen arbejde for at udvikle en række nye bæredygtige servicer, ydelser og produkter til gavn for både brugere, industri og samfundsøkonomi, siger Hans Blinkilde, Sektionsdirektør i NCC.

Målet for renoveringen et 50 procent lavere energiforbrug, 30 procent mindre resourceforbrug og 20% øget produktivitet i renoveringsprocessen.

Partnerskabet blev startet i Innovationsnetværket innoBYG. Innovationsfonden har investeret 35 millioner kr. i projektet, som desuden er medfinanseret af både grundejernes Inversteringsfond og Realdania. 

Fakta:

Innovationsfondens investering: 35 millioner kr.
Samlet projektbudget: ca. 81 millioner kr.
Varighed af projektet: 4 år
Projektets officielle titel: REBUS – REnovating BUildings Sustainably

 


Seneste nyt

fra Nordjylland