Frederikshavn Golfklub ramt af hærværk

Natten til søndag blev der begået hærværk i Frederikshavn Golfklub. Klubben frygter, at følgeskaderne i værste fald kan koste adskillige hundrede tusinde kroner.

Ukendte gerningsmænd har natten til søndag brudt ind på banerne i Frederikshavn Golfklub, hvor de tændte vandingsanlægget, der natten igennem har oversvømmet dele af golfbanen.

- Vi vil ikke acceptere, at vores bane bliver udsat for hærværk, og derfor har vi valgt at politianmelde hærværket, så vi kan få sat en stopper for disse hændelser, udtaler bestyrelsesformand i Frederikshavn Golfklub, Tore Vedelsdal til Kanal Frederikshavn.

I værste fald kan hærværket betyde, at græssets rødder rådner, og at golfklubben bliver nødt til at bygge en helt ny green, hvilket kan løbe op i mange hundrede tusinde kroner. Derfor har man denne gang fra klubben side valgt at politianmelde hændelsen, så man forhåbentlig kan finde frem til de skyldige, og få placeret et erstatningsansvar hos de pågældende, skriver Kanal Frederikshavn.

- Følgeskaderne kan løbe op i adskille hundrede tusinde kroner, og i værste fald skal vi anlægge en helt ny green, siger Tore Vedelsdal.

Frederikshavn Golfklub udsat for hærværk

Seneste nyt

fra Nordjylland