Frederikshavn Handelsskole bortviser flere elever

Flere elever er mandag blevet bortvist fra Frederikshavn Handelsskole, fordi de ikke indordnede sig efter skolens regler, det skriver Kanal Frederikshavn.

Uddannelseschef for HG, Brian Andersson, bekræfter overfor Kanal Frederikshavn, at flere elever er blevet smidt ud af handelskole, men han ønsker ikke at fortælle, hvad der konkret er gået forud.

- Frederikshavn Handelsskole er en uddannelsesinstitution, der sigter på at uddanne unge mennesker. Vi har selvfølgelig nogle rammer. Kan man ikke leve op til dem, bliver vi nogle gange nødt til at skille os af med eleverne. Heldigvis sker det meget sjældent, siger Brian Andersson.

Ifølge Kanal Frederikshavns oplysninger har de bortviste elever tilsyneladende generet en lærer igennem længere tid. Brian Andersson har ingen kommentarer til dette.

Flere nyheder fra TV2 Nord