Frederikshavn missede endnu en matchbold

Ishockeyholdet fra Rødovre lever stadig i kvartfinaleserien mod Frederikshavn. Søndag vandt Rødovre i det nordjyske, nu venter en syvende og afgørende kamp.

<P><P>Rødovres vindere af grundspillet i ishockey lever nu for alvor igen i kvartfinaleserien mod Frederikshavn. De undertippede nordjyder førte 3-1 i serien, hvor der spilles først til fire sejre, men efter søndagens opgør er stillingen 3-3 i kampe.<P> Rødovre vandt søndag 4-2 i det nordjyske, og dermed er favoritværdigheden tilbage hos sjællænderne, der har hjemmebane i den syvende og afgørende kamp, som spilles tirsdag aften i Rødovre.<P> Søndagens opgør blev åbnet med en scoring til gæsterne, men hjemmeholdet fik udlignet kort inde i anden periode. Rødovre fik dog øget til 3-1, inden frederikshavnerne igen fik reduceret. Sidste periode var målløs indtil godt et minut før tid, hvor Rødovres Christian Larrivee scorede til 4-2 og dermed afgjorde kampen.<P> Odense og Sønderjyske er allerede klar til semifinalerne.<P>/ritzau/

Flere nyheder fra TV2 Nord