Frederikshavn vandt på fight

Frederikshavn White Hawks er kun en kamp fra en billet til semifinalerne i ishockey efter en ny overraskende sejr over Rødovre.

Frederikshavn fightede sig til den tredje sejr over Rødovre i kvartfinaleserien.

Rødovre kom foran 1-0 allerede efter godt et minuts spil. Gæsterne havde chancer til flere mål i 1. periode, men Ludomir Pisar stod fremragende i vendelboernes mål.

Igen i 2. periode havde Rødovre store chancer for at komme på 2-0. Pisar var igen i dygtigt og til tider heldig målmand. Pucken blev holdt uden af netmaskerne, og i stedet for 2-0 fik Frederikshavn udlignet.

I 3. periode blev Mike Martin matchvinder for Frederikshavn, da han hamrede pucken i nettet til 2-1. Rødovre pressede for en udligning, men holdet blev aldrig rigtig farlige.

Frederikshavn fører nu 3-1 i kampe mod Rødovre, og holdet kan sensationelt spille sig i semifinalen på fredag med en sejr over Rødovre på udebane.


Seneste nyt

fra Nordjylland