"Fremtiden er faglært": en succes

 "Fremtiden er faglært": en succes

Kampagnen har fået flere i arbejde

På blot en måned har 37 nordjyder fået en såkaldt voksenlærerplads, og det giver glæde i Region Nordjylland

- Vi ser det som meget positivt, at virksomhederne slår til netop nu - og så hurtigt. Vi glæder os over, at de igen tør se fremad og udvise en god portion optimisme i forhold til at investere i at få medarbejdere opkvalificeret, udtaler Susanne M. Nielsen fra Beskæftigelsesregion Nordjylland.

Ud af de 37 aftaler om uddannelse som voksenlærling kommer de 28 fra beskæftigede medarbejdere som virksomhederne har valgt at satse på. 9 af aftalerne gælder personer, der har stået uden arbejde.

- Tallene fortæller også, at hele 35 ud af 37 Voksenlærlingeaftaler er indgået af private virksomheder. I det sidste års tid er ordningen ellers blevet brugt mest af det offentlige. Så det er meget positivt, at jobcentrenes ihærdige indsats nu har gjort, at så mange private virksomheder ser, at det er en ordning, de virkelig kan bruge, slutter Susanne M. Nielsen


Seneste nyt

fra Nordjylland