Direktør kræver millionerstatning: "Jeg er bitter og skuffet."

00:49

Den tidligere bankdirektør i Sparekassen Himmerland blev først dømt ved byretten for grov kursmanipulation og senere frifundet af landsretten.

Det er den tidligere direktør i Sparekassen Himmerland, Svend Jørgensen, der ved Retten i Hjørring onsdag kræver 15 millioner kroner i erstatning.

- Svend Jørgensen har lidt et stort tab, da han blev anholdt for kursmanipulation. Han blev gjort til syndebuk for noget, han slet ikke var en del af. Han mistede sit job i sparekassen få dage efter sigtelsen, så han skal have kompensation for mistet løn og pensionsindbetaling, siger advokat Jakob Lund Poulsen til TV2 Nord.

Statsadvokaten og Rigsadvokaten har dog afvist at betale erstatning ud over standardtaksten for uberettiget frihedsberøvelse i forbindelse med anholdelsen som blot er få tusinde kroner.  Og der er afsat en enkelt dag til sagen ved Retten i Hjørring.

Jeg har altid følt mig tryg ved det danske system, det er jeg ikke længere. Jeg er bitter og skuffet.

Svend Jørgensen, Tidl. direktør Sparekassen Himmerland

Svend Jørgensen blev 14. november 2011 anholdt, da poltiet troppede op og ransagede hans hjem. Efter adskillige dage i retten blev Svend Jørgensen tilbage marts 2013 dømt ved byretten for grov kursmanipulation. Det skulle være sket i forbindelse med en handel med Ebh Bank, hvor kursen på sparekassens aktier blev pustet unaturligt højt op. Dommen blev anket og i april 2014 kom Landsretten frem til den modsatte konklusion - Svend Jørgensen blev frifundet.

Svend Jørgensen har mens han har ventet på Landsrettens afgørelse skrevet en bog, hvor han langet ud efter Finanstilsynet. Bogen har fået titlen "Mit livs mareridt."

Bogen om Svend Jørgensen er en debat- og samtalebog skrevet af journalist Martin Glerup og handler om tiden fra anholdelsen til han bliverfrikendt i 2014. Presset var tæt på at koste ham livet. Kun opbakning fra familien fik ham gennem mareridtet, forlyder det i bogen. 

 

Læs også Bankdirektør retter skarp kritik af Finanstilsyn i ny bog

 

 

Har du et godt tip?