Fritidsklubber bliver ikke til SFO'er

Det bliver alligevel ikke til prisstigninger på 700 kr. om måneden for at få passet sine børn. Børne- og Ungeudvalget i Frederikshavn Kommune har droppet at lave fritidsklubber om til SFO'er.

Et budgetforlig mellem Venstre, SF og De Konservative har været præget af den økonomisk trængte situation i Frederikshavn Kommune. Derfor har der været tale om, at fritidstilbud skulle laves om til SFO, der derfor ville koste borgerne flere penge.

Det har skabt stor diskussion blandt politikere og forældre.

- Børnene kommer til at gå på gaden, og så skal man ikke undre sig over, at det vil betyde at endnu flere børn og unge skal anbringes, flere skal have specialundervisning og så videre. Det er en naturlig følge, siger Jørgen Tousgaard, byrådsmedlem fra Socialdemokraterne.

Men nu ser det ud til, at alligevel ikke bliver til noget. Det oplyser Poul Rohde Andersen, Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune.


Seneste nyt

fra Nordjylland