Frugthave afholder store mostdag trods dårlig æblehøst

Hos Frugthaven nær Skørping lader man sig ikke slå ud af en dårlig æblehøst.

Kold nattefrost, en uge i maj, har gjort livet ekstra surt for frugtavlerne hos Frugthaven i Store Brøndum. 

De har i år kun fået, hvad der svarer til en femtedel af den normale æblehøst. Men det har ikke stoppet frugtavlerne i at afholde deres årlige Store Mostdag lørdag og søndag, hvor gæsterne kan hente sine egne æbler og få dem presset til jæblemost.

Hos Frugthaven kan man få mostet de æbler, man finder i plantagen.
Hos Frugthaven kan man få mostet de æbler, man finder i plantagen.
Foto: Jesper Sterum

Frugtavlerne har været nødt til at hente æbler ind udefra og placeret dem i kasser ude i frugtplantagen, hvor gæsterne kan hente dem og tage dem med ind i mosteriet. 

- Det var federe sidste år, fordi der var flere æbler, men det er dejligt vejr, og der er søde folk herude, så vi kommer igen næste år, siger Kathrine Sommer, der er taget ud til Frugthaven, sammen med sine to børn, søndag.

- Vi kom herud, fordi vi var også her sidste år. Vi havde en god oplevelse sidste år, og ungerne elskede det. Så det ville vi gerne prøve igen. 

Æblehøsten har i år været rigtig dårlig på grund af nattefrost.
Æblehøsten har i år været rigtig dårlig på grund af nattefrost.
Foto: Jesper Sterum

Seneste nyt

fra Nordjylland