De fleste Frugtkvarter-skoler fortsætter med en frugtordning efter gratis-perioden. Eleverne er glade for den daglige frugtpause, som samtidig har sat fokus på sundhed, trivsel og læring på skolerne.

17 af skolerne har meldt tilbage, at de fortsætter med en frugtordning for en stor del af eleverne. Andre 6 skoler fortæller, at de i øjeblikket arbejder på at få skruet en ordning sammen. Det ligger lidt over landsgennemsnittet, men langt over forventningerne, som var 50 procent af skolerne.

- Jeg er glad for, at skolerne og forældrene i den grad har grebet bolden. Mit mål er, at alle skoler får en frugtordning, for vi ved, at frugten er med til at øge børnenes sundhed og trivsel, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Frugtkvarter har ikke alene bidraget til, at mange elever nu får et stykke frugt i skoletiden. Projektet har samtidig været katalysator for, at sammenhængen mellem mad og læring er blevet sat på dagsordnen ude på skolerne.

- Der er også tilbagemeldinger fra skoler om, at Frugtkvarter har ændret kulturen, så de ældste elever synes, det er cool med frugt. Der er ellers en aldersgruppe, som kun spiser lidt frugt og grønt. Og meldinger om, at lærerne ikke nødvendigvis ser Frugtkvarter som en tidsrøver, men som en ressource i forhold til at snakke om sundhed og ernæring, og at frugten er en positiv ting for klassen at samles om, siger projektleder Susanne Tøttenborg fra 6 om dagen.

Til marts kommer den endelige evaluering af Projekt Frugtkvarter.