Frygt for drukneulykke ubegrundet

Foto: Per Frank Paulsen

Fundet af en efterladt knallert og en styrthjelm ved søen bag gymnasiet i Frederikshavn fik politiet til at tilkalde dykkere.

Især fundet af styrthjelmen ved kanten af den tilfrosne sø, fik uhyggen til at brede sig på alarmcentralen, og derfor blev der ikke taget chancer. Dykkere blev sendt i vandet, men heldigvis var der ingen forulykkede personer i søen. Dykkerne fandt istedet flere andre ting.

- Der lå 3-4 skraldede knallerter på bunden af søen, så vi må konkludere, at stedet åbenbart er populært for folk der stjæler knallerter, siger Bent Højgaard, vagtchefved Nordjyllands Politi.

Det viste sig at også den knallert og styrhjelm, der fik alarmklokkerne til at ringe var stjålet. Ifølge Bent Højgaard var aktionen alligevel ikke helt forgæves.

-Nu fik vi da ryddet op i søen, og så må vi håbe at det ikke sker igen.

Flere nyheder fra TV2 Nord