Stor redningsaktion i Løkken afblæst: Frygtede at hundeejer var druknet

Foto: Per Frank Paulsen

Foto: Per Frank Paulsen

Foto: Per Frank Paulsen

Foto: Per Frank Paulsen

1 af 4

Nordjyllands Beredskab har nu afblæst en stor redningsaktion i vandet ud for Løkken. Beredskabet frygtede, at en person var forsvundet i bølgerne.

Klokken 11.47 ringede en tysk turisk til 1-1-2. En hund løb rundt i strandkanten nord for Løkken. Den løb ud i bølgerne og dykkede, som om den ledte efter noget - eller nogen. For hundens ejer var ingen steder at finde. 

På grund af hundens besynderlige adfærd rykkede Nordjylland Beredskab. De frygtede, at hundens ejer var blevet taget af Vesterhavets bølger, men nu er redningsaktionen afblæst igen. 

Nordjyllands Politi oplyser på Twitter, at ejeren blev fundet i god behold på sin bopæl.

Ifølge TV2 Nords oplysninger fik familien, som ejer hunden, håndværkere på besøg, og så var hunden løbet ud. 

00:41 Luk video

Flere nyheder fra TV2 Nord