FUGLEMANDEN

Fuldmånen står lavt over det hvide fyr i Skagen denne morgen i påsken. Byen er stille og i det fjerne kan man ane havets brusen. I de nærliggende fyrretræer er de første morgenfriske småfugle vågnet og pipper irriteret, da jeg lister min bil op på fortovskanten foran et tilfældigt hus. 

Helt tilfældigt er det nu ikke, for på den mørklagte vej er det det eneste hus, hvor der er lys. Et blåt skær strømmer ud mellem sprosserne og afslører, at der er tændt en skærm indenfor.

Rolf er på Facebook. Han skriver om fugle. Han har travlt. Idag har han mig på slæb. 

Se programmet "Fuglemanden" her - historien om Rolf fortsætter efter videoen.

Tastaturet klaprer mens Rolf skriver. Det lyder næsten aggressivt. Sådan lidt som et maskingevær. På sin vis er det meget sigende, for sådan er Rolf Christensen også selv. Intens grænsende til det maniske. I hvert fald når det handler om fugle. 

Fuglene er mindst lige så vigtige for Rolf som mad og vand. Faktisk ville han ved nærmere eftertanke nok hellere både sulte og tørste end misse chancen for at finde en klippesvale ude ved observationsposten "Verdens Ende", så fugle går vel nok forud for alt andet i Rolfs liv. 

Denne morgen er han igang med at opdatere sin blog om fugle. Rolf Christensen driver Facebooksiden Grenen Fuglestation, hvor han hver dag opdaterer læserne med de observationer, der er gjort på Grenen i det seneste døgn. Opslagene følges af tusindvis af fuglekiggere, de såkaldte "birdere" fra hele landet. 

- Jeg skriver lidt om, hvilke fugle der er set på Grenen hver dag, hvordan vejret er, vindretning og hvem der ellers er derude på dagen. Du er også registreret, smiler han inden han taber interessen for sin gæst og påny fordyber sig i nørderiet. 

Rolf Christensen er vel nok den person i Danmark, der bruger mest tid på Grenen. Selv siger han, at han er på Grenen mindst 365 gange om året. Næsten hver eneste dag og ofte flere gange om dagen. Faktisk bruger han så meget tid på Grenen, at han kun har tid til at have et halvtidsarbejde, som pædagog for i det mindste at få smør på brødet, selvom mad som sagt ikke er det vigtigste i verden.

- Ja nu er tårnfalken jo ikke længere en rovfugleart, mumler han bag tastaturet og fortsætter mens han kigger op på mig og kameraet bag skærmen på sin laptop. 
- De er for nyligt blevet klassificeret som "papegøjer" i stedet. Det er eddermame vildt mand, siger han med et hævet øjenbryn inden han igen fortaber sig i "jævn til kraftig  syd-sydøstlig vind fra øst" og tastaturet overdøver mumleriet. 

Rolf Christensen er blandt de birdere, der har set flest fuglearter i Danmark og hans klare ambition er, at blive den første, der har set 500 forskellige fuglearter i Danmark. Han mangler 61. Det lyder jo umiddelbart som en overkommelig opgave. Problemet er bare, at han har set så mange, at der for tiden kun kommer tre en halv nye arter til i snit om året. 

- Jeg er i virkeligheden nok lidt for meget på Grenen, for selvom det er verdens bedste fuglespot, så kan man ikke nå 500 forskellige heroppe. Der er kun set 380 forskellige arter på Grenen, så hvis ambitionen skal lykkes, skal jeg mere rundt, men jeg har kun en cykel. Godt nok har jeg råd til at tage afsted med kort varsel, hvis muligheden er der, men sidste år kørte jeg maximalt ti kilometer i bil, siger Rolf mens han pakker madpakken og smider en klump oksefars, der havde forputtet sig i køleskabet, i en gryde. Hvis jeg steger det, lever det lige et par dage længere, som han siger, mens han forklarer, hvordan han holder sine leveomkostninger nede, så der kan blive mere tid til at se på fugle.

- Jeg er kun hjemme i et kvarter, når jeg er færdig med at se på fugle. Jeg har fire minutter over på arbejde på cykel, så jeg kan lige nå at skifte tøj, tage et bad og så nå på job. Det tager præcis 15 minutter, så jeg ved på sekundet, hvordan dagen ser ud, lyder det ophidset, mens opvask, oksekød og termokander med te flyver rundt i køkkenet.

Rolf vasker op i brandvarmt vand, så tallerkenerne kan lufttørre. Så var der lige sparet et par minutter der. Han bruger heller ikke mange timer om måneden på at støvsuge og tørre støv af. Al ledig tid går til at kigge på fugle. 

Ud af de 439 forskellige fugle han i skrivende stund har set, har han selv fundet de 325. Hvis man skal forstå birderne, er man nødt til at forstå forskellen på at "se" og på at "finde" en fugl. At "se" en fugl betyder, at man ser en fugl, som andre har set først. At "finde" en fugl betyder, at man er den første, som ser fuglen.

I 325 af de gange, hvor Rolf Christensen har set en fugl, har han således været manden, der opdagede fuglen på observationsstedet. Og det sender i "fodboldsprog" Rolf Christensen direkte op i Superligaen blandt birdere. 

- At se en fugl er altid fedt, men at finde den, handler om æren. Man er birderen, der opdagede fuglen. Måske endda den første i Danmark, der ser den pågældende art. Det er vildt spændende og konkurrencen er benhård. Alle vil finde den sjældne art. Og det er derfor, jeg er så meget derude forklarer han med et smil, mens oksekødet ryger tilbage i køleskabet. 

Rold Christensen har flere år været den birder i Danmark, der har set flest sjældne fugle på et år. Han har også været den ornitolog, der så årets mest sjældne fugl. De bedste år er der, hvor Rolf er birderen, der ikke bare ser, men finder den sjældneste fugl. De år har der været nogle stykker af. 

- Der er dem som kalder mig Danmarks bedste birder. Det ved jeg nu ikke om jeg er, men det er i hvert fald en stor ære. Og nu skal vi altså afsted. Den sjældne kan sidde i krattet om femten minutter, smiler han ophidset og kravler op på den slidte herrecykel. Kursen er sat. Vi skal ud til "Verdens Ende"

GPS'en siger 57°44'36.8"N 10°38'26.6"E

På et satellitfoto er det bare en hvid klat sand få hundrede meter fra, hvor de to havstrømme mødes nord for Danmark. Men for birdere er det himlen. Slikbutikken. All you can eat fuglekiggeri. 

Stedet for enden af Jylland hedder "Verdens Ende". Man behøver ikke engang tro, jorden er flad. Klitterne her er det højeste punkt på Grenen og dermed det bedste sted at se på fugle. Og Grenen er helt unik i ornitologisk sammenhæng. Fugle fra Europa flyver nordpå og det sidste landfaste sted inden Norge er Skagen. Fugle østfra rammer Skagen inden de flyver vestover. Og fugle nordfra lander i Skagen og puster ud, inden de fortsætter ned gennem Danmark. På bare en enkelt god dag, kan birdere se 100 forskellige fuglearter i Skagen.  

"Verdens Ende"

Denne morgen er Rolf Christensen ikke første mand på Verdens Ende. Han har jo også mig og kameraudstyret på slæb, så han er lovlig undskyldt. Tre "ornitologtyper" står iklædt tophuer og Fjällräven og spejder efter en sølvhejre, da vi efter fire minutters gang gennem klitterne når frem. Rolf bliver med det samme tydeligt irriteret. "Hans" faste plads er optaget og nogen har flyttet rundt på den fiskekasse, han normalt bruger som bord til sit udstyr. 

- Det er bare nogle fyre fra Thy, som kommer herop for at gnubbe sig i vores fugle. De er slet ikke interesseret i Skagen. En tynd omgang er det" mumler Rolf. Og han mumler præcis højt nok til at de andre kan høre det. De kvitterer med tydelige grin. De kender godt Rolf og de kender hans kantede facon. Ornitologens kontroversielle jargon og bidende sarkasme er velkendt blandt birdere over hele landet. Få minutter efter ankomsten har den nordjyske ornitolog fået flyttet rundt på kollegerne, så de står på række med deres teleskoper og han selv kan stå yderst ved fiskekassen, præcis som han plejer. 

- Sådan er hierakiet og jeg er yderst, brummer han og det er umuligt at gennemskue, om han bare laver sjov, eller om der er en snert af alvor bag det lidt firkantede smil, der på mange måder minder om skuespilleren Kim Bodnias. Ligesom Kim Bodnia kommer Rolf fra "Djævleøen".

Rolf vokser op i Husum og Værløse og bliver færdig i skolen i 1985. Han dropper ud af gymnasiet for det interesserer ham ikke så voldsomt meget. Allerede dengang var fuglene noget af det vigtigste i hans liv. Han startede som "birder" allerede, da han var ti år gammel. Han tager senere et års tid på HF og tager uddannelsen til pædagog. 

I 1984 tager Rolf Christensen til Christiansø for at følge Peter Lyngs i forbindelse med ringmærkning af fugle. Der ser han sin første hvidhalsede fluesnapper og turen til den lille ø er så spændende, at Rolf helt glemmer at vende tilbage til Værløse til en virksomhedspraktik, som skolen havde arrangeret. Fuglene kan få Rolf til at glemme tid og sted. 

- Jeg har bare altid været en dedikeret fuglekigger og har aldrig rigtig haft ambitioner om en karriere sådan rent jobmæssigt. Jeg passer godt på mine penge, så jeg behøver ikke et eller andet smart job, forklarer han, da jeg beder ham forklare, hvordan hans jobliv har set ud gennem årene. 

I 1990 flytter han til Nordjylland. Fuglene på Grenen trækker ham til toppen af Danmark og han kommer bare ligesom aldrig rigtig væk igen. Nu bor han på Fyrklitvej i Skagen, få minutters cykling fra Grenen. Huset er ikke noget særligt og den overbegroede have vidner om, at Rolf Christensen bruger mere tid med sin kikkert end med et hakkejern. 

- Jeg har ikke nogen kæreste for tiden, siger han og smiler underfundigt inden han fortsætter:
- Men når der er så mange fede fugle, så gør det altså heller ikke noget. 

Jeg er ikke sikker på, at Rolf taler helt sandt. På en eller anden måde fornemmer jeg en længsel i hans blik. Det varer få sekunder og så er det væk. Rolf er videre. Men helt slipper han ikke: 

- Hvad så med børn, spørger jeg, irriterende journalist som jeg jo er.

- Jeg har ingen børn, og det får jeg nok heller ikke. Det er jo selvfølgelig lidt trist, men sådan er det jo, når man bruger så meget tid på noget. Jeg håber, at dem der får børn er rigtigt gode til at have børn. Jeg er god til at se på fugle. Sådan er der jo at være en dedikeret nørd. Hvis man vil være den bedste, tager det al ens tid, forklarer han. 

Og han er en vaskeægte supernørd. Når han åbner for posen med viden om fugle, fornemmer man med det samme, at han ikke bare er en helt almindelig fyr. Rolfs bedste "fund" gennem tiden er blandt andet den første brune tornskade, som nogensinde er set i Danmark og en gulgrå værling, som var den første observeret i Skandinavien.  For slet ikke at tale om den sardinske sanger, som han er en af de eneste i Danmark, som har set. 

Helt uden børn er han imidlertid ikke. Rolfs halvtidsjob som pædagog bringer ham i kontakt med børn næsten hver dag. På de mørke kolde vinterdage er jobbet dejligt. Der er Grenen kold, fjendtlig og som en fjern planet. På de gode trækdage som idag er jobbet "træls", som københavnerdrengen har lært at formulere det. Det er i vejen. Det tager tid. Rolf ville hellere afspadsere denne påskedag, hvor vinden er i øst og solen på vej op, da de første spændende fugle dukker op. 

Der er altid koldest i den halve time før solopgang. Denne morgen er ingen undtagelse. Kulden bider i fingrene og både mit kamera og stativ er iskolde. Rolf derimod ser ud til at have det mægtigt. Iført en slidt hættetrøje og en falmet gul arbejdsjakke, der ligner noget en vejarbejder har kasseret, spejder han ud over sit lille kongerige Grenen. Og naturen kvitterer med en næsten endeløs strøm af rovfugle. Det er der ikke noget overraskende i. Og dog. 

Blandt de mange rovfugle er der et par eksemplarer af arten "Aftenfalk". En smuk og lynhurtig fugl som ind imellem kan ses fra Verdens Ende. Det særlige ved dagens observation er, at der er tre hunner samtidig. I flok. 

- Det er helt uhørt på den her årstid. Måske er det aldrig før set i Skagen, Du har ramt en god dag, griner Rolf ophidset og lyder som om han er ved at få et epileptisk anfald, da en af aftenfalkene pludseligt slår et slag tæt forbi klitten, hvor vi står: 

- Film den, film den Robert. Det er meget sjældent det her.

Kort efter brummer birdernes telefoner. Birdere i Skagen bruger en app til at kommunikere med hinanden. Appen Zello fungerer som en gammeldags walkie talkie og nu kommer meldingen om, at der er set en sjælden gæst i et krat bare få hundrede meter væk: den hvidhalsede fluesnapper

Man kan ganske enkelt se dilemmaet inde bag Rolfs øjne. Skal han forlade Verdens Ende for at se fluesnapperen? Eller skal han blive og håbe på noget bedre? Rolf Christensen har set hvidhalset fluesnapper før. Han har også fundet en engang på Christiansø for 25 år siden. Da de andre birdere rykker afsted for at se fluesnapperen vælger Rolf at blive tilbage på toppen af klitten. 

- Nu skal der bare lige komme en klippesvale forbi her, mens de andre står ovre i krattet. Så er de helt udraderede, griner han. Klippesvalen kommer ikke. Men det gør steppehøgen. 

Steppehøgen er en rovfugl i fremgang. Ligesom den røde glente har den været nærmest helt væk. Nu er den på vej frem og den ses jævnligt. Men idag er det ikke en hvilken som helst steppehøg, der pludseligt sidder ude på Grenen. Det er en gammel han. For hver gang man ser fem eller ti hunner eller unge fugle, ser man kun en enkelt han. Og ham her er flot. Og desværre alt for langt væk til at mit kamera kan fange ham. Rolf melder fundet over app'en til de andre birdere. Og man kan fornemme, at han ikke er helt fri for skadefro. Selvom fluesnapperen er mere sjælden, er den gamle steppehøg en ret god byttehandel. Pludseligt letter den. 

- Film den Robert. Ser du den? Lavt over klitterne....

Rolf følger med i teleskopet, da rovfuglen pludseligt går på vingerne og sætter kursen ud mod spidsen af Grenen. Karakteristisk lavt svæver den forbi os på 100 meters afstand. Jeg fanger den med kameraet og Rolf konstaterer tørt:

-Det var flot. Den ligner egentligt nærmest en sølvmåge, når den sådan kommer flyvende. 

Vi når lige at gratulere hinanden med det fine fund, da de andre birdere forpustet vender tilbage og kigger spørgende på Rolf. 

- Den fløj ud i det yderste, siger han tørt og fortsætter: 

- Men I kan se en god film af den. 

Kort efter kommer også den sorte glente forbi. Selvom det er en af verdens mest udbredte rovfugle, er den ret sjælden i Danmark. Faktisk har den, så vidt vides, kun forsøgt at yngle én eneste gang herhjemme tilbage i 1878. Den sorte glente vender i modsætning til steppehøgen tilbage flere gange i løbet af morgenen og flyver tæt forbi observationsposten. Ifølge Rolf Christensen er netop denne morgen en af årets hidtil bedste fugledage på Grenen. 

- Du har virkelig været heldig. Det har været en helt fantastisk dag, siger Rolf opstemt. Men samtidig kan han ikke skjule skuffelsen. Ikke over fuglene. Men han har forsøgt at få lov til at afspadsere dagen, i stedet for at møde klokken 13 på sit arbejde. Det kunne ikke lade sig gøre. Hvis han kunne, opholdt han sig nærmest permanent på Grenen. Men arbejdet skal passes. Der skal være råd til te og oksekød. Vi pakker sammen. Regnestykket går næsten op. Fire minutters gang fra Verdens Ende gennem klitterne ud til grusvejen, hvor cyklen står. Fem minutters cykling hjem til Fyrklitvej. Elleve minutter til at tage et bad og klæde om og fire minutter på cyklen over til Brovangsskolen. 
Måske kan der lige blive tre minutter til at stoppe ved Ellekrattet på vejen? Der var vist noget med en hvidhalset fluesnapper, var der ikke? 

Du kan læse hele Rolf Christensens beretning fra den 25. april 2019 på Grenen Fuglestations Facebookside eller lige her: