Fuld bilist faldt i søvn

Foto: Thomas Gaardsmand

En 47-årig bilist faldt natten til mandag i søvn over rattet. Heldigvis var han holdt ind ved motorvejsafkørsel 22 ved Nørresundby og havde han sat bilen i tomgang.

Politiet fik vækket den trætte mand bag rattet, og det viste sig, at han var temmelig beruset. Han havde en promille på mere en to.

Den 47-årig mand blev taget med på stationen, hvor han sover rusen ud. Bilisten bliver nu sigtet for spirituskørsel og for at have kørt uden kørekort. Det er desuden ikke mere end to dage siden, han sidst blev sigtet for spirituskørsel.

Flere nyheder fra TV2 Nord