Fuld mand anholdt

En 18-årig ung mand var frækkere end politiet tillader, da han natten til onsdag var indblandet i et slagsmål, som politiet blev tilkaldt til for at standse.

Den unge mand var i slagsmål i Jomfru Ane Gade, og ordensmagten fik skilt slagsbrødrene ad og forsøgte at dæmpe gemytterne, da den 18-årige gik amok over for politiet.
Det skete verbalt, men tilsyneladende i et sprog, som politiet ikke ville finde sig i. Den 18-årige blev anholdt og har tilbragt natten i detentionen, og han kan nu se frem til en bøde på 3000 kroner, efter han er sigtet for at overtræde den såkaldte ordensbekendtgørelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland