Fuld polak forsøgte at sætte sig bag rattet

En 40-årig mand fra Polen har sovet en ordentlig rus ud hos politiet i Aalborg efter at have forsøgt at modsætte sig anholdelse tirsdag eftermiddag.

Sidst på eftermiddagen tirsdag måtte Nordjyllands Politi sende en patrulje til Dagli'Brugsen på Vesterbro i Gedsted for at snakke lidt med en 40-årig polak.

Manden var blevet set komme dinglende ud af butikken cirka klokken 17, hvorefter han havde sat sig ind i en varebil på parkeringspladsen. Noget, der fik en bekymret borger til at gribe telefonen og ringe efter politiet.

- Borgeren syntes, manden opførte sig mærkeligt og valgte derfor at gribe ind og standse manden, inden han k 

ørte derfra. Så han nåede kun at bakke bilen et par meter, siger Per Jørgensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Da politiet nåede frem, stod det hurtigt klart, at den 40-årige mand var beruset. Ifølge vagtchefen lugtede han af alkohol, og et blæs i alkometeret viste en promille, der var væsentligt over det tilladte.

Men den 40-årige var ikke umiddelbart til sinds at lade sig anholde, og han blev noget genstridig, før betjentene havde held med at få ham ind i patruljebilen og med til Aalborg.

- Han har ligget og sovet i detentionen, siden han kom, så noget tyder på, at han har skullet sove en ordentlig rus ud, siger Per Jørgensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland