Fund i Støvring: Et langhus fra bronzealderen og to gravhøje

Foto: Nordjyske Historiske Museum

Foto: Nordjyske Historiske Museum

Foto: Nordjyske Historiske Museum

1 af 3

Arkæologer på Nordjyllands Historiske Museum har gjort et stort fund i Støvring. To gravhøje fra stenalderen og et langhus fra bronzealderen.

I Støvring har arkæologer gravet i tre uger og endelig fandt de noget - mere end de havde regnet med. For under mulden på det 2000 m2 store areal lå to gravhøje fra stenalderens slutning og et velbevaret langhus fra første halvdel af bronzealderen. 

I efteråret 2016 foretog Nordjyske Historiske Museum en større arkæologisk forundersøgelse ved Mastrup i Støvring, hvor der i dag bygges boliggrunde. Allerede her mente man, at der kunne findes noget under mulden. 

Arkæologerne kendte til den ene af de to gravhøje fra historiske kort over området, som stammer fra slutningen af bondestenalderen i 2800 til 2300 f. Kr. Det eneste, der var tilbage af gravhøjen fra dengang, var den cirkelformede grøft rundt om gravhøjen, da man angiveligt har fjernet gravhøjen i 1800-tallet.  

Den anden gravhøj kom som en overraskelse for arkæologerne. Denne har indeholdt 11 grave, der blandt arkæologer kaldes 'Odder-kister', som er små kister bygget af sten. I kisterne fandt arkæologerne to små lerkar, som er særligt karakteristiske for perioden i bondestenalderen. 

Lige nær de to gravhøje fandt arkæologerne en jordgrund, hvor der har ligget et langhus.  Huset er fra bronzealderens første halvdel omkring 1800 til 1000 f.Kr., og var arkæologernes mest bemærkelsesværdige fund. Det har været 25 meter langt og 7 meter bredt og med en stald i den ene ende. Man mener at huset har været beboet ag en familie, som har dyrket jorden og haft kvægbrug.

Her kan du se hele udgravningen. 

  Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord