Fyldte lokaler på UCN

Omkring 1.000 blev i første omgang afvist af University College Nordjylland på grund af pladsmangel. Men nu tager flere af dem turen til afdelingen i Hjørring, der derfor også snart melder om fuldt hus.

For få uger siden meldte University College Nordjylland om fuldt hus på deres uddannelser i Aalborg. Derfor måtte de skuffe omkring 1.000 personer, der ikke blev optaget.

Flere af de afviste ringede til uddannelsesinstitutionen for at høre om deres fremtidige muligheder. Og her fik flere samme svar: "Der er ledige pladser i Hjørring".

Og det tilbud har flere unge nu sagt ja tak til. I hvert fald kan UCN i Hjørring også snart melde om fulde undervisningslokaler.

Professionshøjskolen har godkendt 68 studerende, der i første omgang ikke fik plads på en videregående uddannelse, ledige pladser på både sygeplejerske- og læreruddannelsen.

Derfor er alle pladser på sygeplejerske- og pædagoguddannelsen i Hjørring nu fyldt op. Mens der endnu er ledige pladser på læreruddannelsen og på Natur- og kulturformidling.


Seneste nyt

fra Nordjylland