Fyr sprang i luften

Foto: Thomas Gaardsmand (arkiv)

En 50-årig mand blev voldsomt skoldet på kroppen, da hans fyr sprang i luften.

En 50-årig mand fra Hobro har pådraget sig 2. grads forbrændinger på arme og ben, efter han var ved at lave ændringer på sit fyr på hans ejendom på Grenvejen i Hobro. Fyret sprang i luften og manden blev forbrændt af det kogende vand i fyret. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Aage Pedersen.

Ulykken skete onsdag eftermiddag. Ved eksplosionen blev der en mindre brand i fyret, men den blev hurtigt slukket af den forbrændte mands kone, der var hurtig med skumslukkeren.

Manden blev bragt til sygehuset sammen med sin kone, der skal til observation for røgforgiftning.

Flere nyheder fra TV2 Nord