Fyrede fra Motorola åbner nye firmaer på stribe

Tre måneder efter 259 ansatte fik en fyreseddel fra Motorola i Nørresundby, har 87 fået nyt job og skabt 13 nye virksomheder.

Der er få positive historier fra lukningen af Motorolas afdelingen i Nørresundby, en af dem fortæller Ingeniøren om i dag på bladets hjemmeside ing.dk.

I et interview med adm. direktør i Motorola, Flemming Eriksen, gør han en foreløbig status over de fyrede medarbejders situation. Tre måneder efter, at fyringerne blev meldt ud, har godt en tredjedel fået nyt job.

- Jeg betragter det som en kæmpe succes, at så mange har fået job. Det er jo folks individuelle kompetencer, der er eftertragtede, og så er det folks ihærdighed, men jeg tror også, de mange aktiviteter, vi har haft omkring denne proces, har spillet ind. Ser man på, hvor mange der har startet egen virksomhed, så tror jeg også, at vores iværksætter- og innovationsdag har sat sit præg, for der er etableret 13 nye virksomheder med tilsammen 17 medarbejdere, siger han til Ing.dk/elektronik.

Flere nyheder fra TV2 Nord