Kalk i 20 meters højde: Fyret sminkes op til den store dag

Rubjerg Knude Fyr er ved at få sidste lag kalk inden den store indvielse på fyrets nye plads.

På lørdag bliver Rubjerg Knude Fyr indviet på sin nye plads i klitten. I denne uge er håndværkere i gang med at give fyret en sidste gang kalk, så det kan tage sig godt til den store dag.

En af dem, der har travlt med kalkningen er Steen Hansen fra Hjørring. Han har sammen med fire murerlærlinge fra Tech College i Aalborg travlt med at give Rubjerg Knude Fyr sit andet lag kalk. 

- Det har fået to lag kalk. Først noget sandkalk, og så får det noget rigtig kalk her anden gang. Det er jo sidste hånd på flytningen, og vi vil jo gerne aflevere fyret i god stand, fortæller Steen Hansen.

Imens fyret bliver kalket, går murermester Kjeld Pedersen rundt i sandet og fjerner de sidste beviser på, at stedet for kort tid siden var Danmarks mest mediedækkede byggeplads.

- Jeg glæder mig allermest til at give fyret tilbage til folk, så de kan komme op og nyde udsigten, siger Kjeld Pedersen til TV2 Nord.

Med undtagelse af tre dage har Kjeld Pedersen som ansvarlig for flytningen været ved fyret hver eneste dag, siden projektet startede 14. august.

- Det er jo rigtig dejligt, at vi er ved at være færdige, men det føles også lidt mærkeligt, det må jeg indrømme. Jeg går og tænker lidt over, at lige pludselig på lørdag så er vi færdige, så skal vi ikke herop mere, forklarer Kjeld Pedersen

Oppe langs tårnet skrider det planmæssigt frem. Steen Hansen regner med, at de bliver færdige med at kalke fyret enten i dag eller i morgen.

- Nu har vi fået nogle unge mennesker til at hjælpe os med at kalke, så det er dejligt. Så er man ikke helt alene om det. Der er jo lidt kvadratmeter rundt omkring og ned, smiler Steen Hansen.

Han har selv været med ved fyret i flere måneder. Lørdag er det store arbejde slut.

- Jeg kan i hvert fald sige, at jeg har været med heroppe og været med til at gøre det færdigt, og det har jeg været glad ved. Det står stadigvæk, som det skal, og det er en fornøjelse, at det hele har været så vellykket, siger Steen Hansen til TV2 Nord.

Steen Hansen er sammen med fire murerlærlinge i gang med at kalke Rubjerg Knude Fyr.
Steen Hansen er sammen med fire murerlærlinge i gang med at kalke Rubjerg Knude Fyr.
Foto: Hans-Christian Lauritzen

Fyret flyttes

40_percent

play Naturfredningsforening frygter, fyrtårnscenter kan blive starten på en glidebane

211019 Kjeld og John

play Et år siden i dag: Kjeld flyttede fyret

default_thumb

play Historien om Rubjerg Knude Fyr og manden der reddede det udkommer som bog

def_thumb,50_percent

play Se videoen: Murer-Kjeld slået til ridder

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland