Fyrre får forstyrrer trafikken

De seneste 14 dage har løsslupne får generet trafikanter ved Kornumvej i Løgstør. Fredag løb 40 får rundt og forstyrrede trafikken.

En gruppe får har den seneste tid moret sig med at snige sig ud af deres indhegning. Det har generet trafikanterne nær Kornum så meget, at Nordjyllands Politi har modtaget over 15 henvendelser fra trafikanter.

Så sent som fredag lød anmeldelsen på, at omkring 40 får løb uden for indhegningen. Politiet har modtaget henvendelser om de løsgående får hver dag siden tirsdag.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Kristensen, fortæller, at fårenes ejer er blevet gjort opmærksom på problemet, men ifølge ham er dyrenes indhegning i orden. Han mener det er vilde dyr, som skræmmer fårene ud af indhegningen.


Seneste nyt

fra Nordjylland