Fyrværkeri-sag: En mand er tiltalt for uagtsomt manddrab

Det retslige efterspil efter fyrværkeriulykkerne omkring Hobro, der kostede tre mænd livet, begynder mandag. En mænd er tiltalt for uagtsomt manddrab.

To voldsomme fyrværkeri-ulykker nytårsaften 2014/2015 kostede tre mænd fra Hobro-egnen livet. Nu skal de to sælgere af fyrværkeriet på anklagebænken.

Ulykkerne skete henholdsvis kort før og kort efter midnat i Assens ved Mariager og Skjellerup ved Hobro. Ved den første af de to ulykker mistede en 37-årig familiefar livet mens det ved den anden ulykke var to mænd på henholdsvis 24 og 25 år der mistede livet. 

De ene af de to mænd er tiltalt efter straffelovens paragraf 252 - for egen vindings skyld eller pga. grov kådhed at have erhvervet, opbevaret og overdraget fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse - og straffelovens paragraf 241 - uagtsomt manddrab. Den anden er tiltalt for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen. 

Hovedbagmanden er tiltalt for den 1. januar 2015 at have opbevaret 109 kanonslag på en adresse i Hobro og forud for den 1. januar 2015 at have solgt farlige luftbomber til privatpersoner. Luftbomberne forårsagede flere dødsfald og alvorlige skader.  

Han er i den forbindelse tiltalt for den 31. december 2014 kl. ca. 23.50 ud for en adresse i Assens ved Mariager at have overdraget luftbomber, som efterfølgende eksploderende og var skyld i, at en person blev dræbt.

Derudover er han tiltalt for at have overdraget luftbomber til personer på en adresse i Skjellerup ved Hobro kl. ca. 0.00 den 1. januar 2015. Også her eksploderede luftbomberne, og to personer blev dræbt, og derudover mistede en tredje person sit venstre øje samt fik skader på venstre kind, næsen og lungerne, samtidig mistede en fjerde person begge øjne. 

Den anden tiltalte er tiltalt for at have købt luftbomber af hovedbagmanden, som han efterfølgende overdrog til den person, der blev dræbt i ulykken i Assens.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland