Gå på biblioteket fra mobilen

Bibliotekerne i Aalborg tilbyder som de første i Danmark bibliotek på borgernes mobiltelefon.

Nu kan borgere i Aalborg se lånestatus og reservere bøger direkte på mobilen. Som de første i landet gør bibliotekerne i Aalborg det muligt at nå biblioteket døgnet rundt.

- Vi ønsker at vende holdningen, at biblioteket er et fysisk hus med fire støvede vægge til at blive opfattet som en service, der er adgang til lige præcis, når borgeren har brug for det, siger Susanne Sloth fra Aalborg Bibliotekerne.

På sigt skal det også være muligt at få meddelelser fra bogbussen og at sms'e med en bibliotekar

- I virkeligheden er det jo kun fantasien, der sætter grænserne. Man kan for eksempel sagtens forestille sig, at vi lægger boganmeldelser i lydformat på nettet i fremtiden, siger Susanne Sloth.

Projektet har fået en halv million kroner i støtte fra Biblioteksstyrelsen

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord