Gårdbrand opdaget af tilfældig forbipasserende

Foto: Per Frank Paulsen

01:09

En landmand ved Nørresundby vågnede ikke, da hans gård brød i brand

1 af 2

Natten til lørdag opdagede en forbipasserende en gårdbrand i Hvorup ved Nørresundby. Gårdejeren sov så tungt, at han først vågnede, da der stod 15 brandmænd på gårdspladsen.

Kort efter klokken tolv natten til lørdag, kunne det have gået grueligt galt, hvis ikke en forbipasserende havde opdaget en gårdbrand på Hvorup Kirkevej i Hvorup ved Nørresundby.

Den forbipasserende alarmerede hurtigt brandvæsnet, og blev holdende på stedet, indtil brandfolkene nåede frem.

- Det var svært at finde gården. Den kunne tydeligt ses på nattehimmelen, men hvor den helt præcist lå, det var ikke helt let. Derfor var det rigtig godt, at vedkommende, som opdagende branden, blev holdende og hjalp os, siger Bent Tindahl Pedersen, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.

Ilden opstod i en gammel staldbygning - kun to meter fra stuehuset, hvor en ny personbil stod parkeret. Derfor formodede brandfolkene, at der var personer i huset.

- Vi hamrede og sparkede på døren for at vække beboeren, men den ældre gårdejer sov virkelig tungt, for han opdagede det ikke før senere, da der stod 15 mand på hans gårdsplads og slukkede branden, siger Bent Tindahl Pedersen.

På Landejendommen var der også et større antal kalve, som har til i en anden staldbygning. Det et lykkedes beredskabet at holde flammerne væk og forhindre branden i at brede sig til hverken stuehus eller staldbygning. Dermed er ingen kommet til skade under branden.

Beredskabet ved ikke, hvordan branden er opstået, men den 70-årige beboer mistænker selv gårdens elinstallationer, fortæller indsatslederen.

Gården har lidt store skader. Blandt andet er taget gennembrændt, og underetagen har fået en del vand.

Forsiden lige nu