Gaarde: Flores har X-Factor

00:22

AaBs nye angriber fra Peru landede her i eftermiddags i Aalborg Lufthavn.

Edison Flores er kun 22 år, men han har allerede spillet 10 landsholdskampe for Peru. Storklubber som Ajax og Feyenoord var også ude efter den teknisk stærke og lynhurtige angriber, men han valgte alligevel at spille for AaB.

- Han er først og fremmest en enormt dygtig fodboldspiller. Teknisk enormt dygtig, hurtig, har et rigtig godt venstreben, og så kan han forhåbentlig være med til at give vores hold endnu mere X-Factor, som vi gerne vil have, og så er han en spiller, som også kan komme med noget meget overraskende, siger AaBs sportschef Allan Gaarde. 

AaB spiller deres næste kamp den 15. august hjemme mod Esbjerg. 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord