Galerie Wolfsen fylder 20 år

I to årtier har Galerie Wolfsen i Aalborg givet kunstinteresserede og andre nysgerrige blikke mulighed for at se og købe kunst.

Torsdag aften holder de fernisering, hvor de 20 år i branchen skal fejres.

Det sker med både band, fadøl, vin og mad fra byens restauranter og selvfølgelig en masse gæster.

Mange af væggene vil være udstillet med kunstværker fra Gunleif Grube, der er hovedkunstner. Men kunstværker fra de 8 kunstnere der også var med da galleriet åbnede, vil også være synlige i galleriet.

Og det er en stolt galleriejer, der kan fejre 20 års jubilæum.

- Jeg er utrolig glad, men også meget stolt, fordi der har været op- og nedture., men der har aldrig været nogen dage, der har været ens, og når jeg er kommet hjem, har jeg altid været glad og haft en fantastisk oplevelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland